Når tiden er kommet til at tænke på julefrokost-menu, kræver det nøje planlægning.
Hvem skal du invitere til julefrokosten? Hvad skal du servere? Det kan være omfattende af stå for årets julefrokost.
Og har du ikke tid og lyst til det, findes der heldigvis også den langt lettere løsning, hvor du bestiller årets julefrokost udefra og får den leveret direkte til din hoveddør.
Du kan lave maden selv – det er ekstremt tilfredsstillende, hvis du kan lide at stå i køkkenet. Eller du kan få andre til at sørge for årets julefrokost-menu for dig. Det er en smart og praktisk løsning, der kan være med til at få dig til at slappe mere af. Samtidig har det også den fordel at du kan slappe af med dine gæster i stedet for at stå i køkkenet. Men uanset hvad, skal du finde ud af, hvad du skal servere. Se med herunder.
Hvad er en julefrokost-menu?
En julefrokost-menu er en sammensætning af forskellige juleretter, der tilsammen udgør det samlede frokostbord. Julen er en højtid, hvor der i de fleste danske hjem serveres velkendte juleretter. Og disse retter går tit igen – sammen med mere almindelige hverdagsretter – igen i julefrokosten.
Menuen kan bestå af mange forskellige spændende retter. Der er det klassiske julekøkken, hvor du servere, hvad din mor serverede og hendes mor før hende. Men du kan også give det et mere moderne tvist. Eller du kan servere en juletapas.
Den klassiske julefrokost-menu
Den klassiske menu er selvsagt klassiske retter, som vi altid har fået det. Du starter med fisk, som sild, laks, røget ål samt æg og rejer. Når de kolde fiskeretter er spist, kan du servere lune retter, som fiskefilet, tarteletter, æbleflæsk, andesteg, medister og frikadeller. Herefter eller samtidig med kan du vælge at servere fladt pålæg med tilbehør – rullepølse, salami, roastbeef med mayonnaise, sky, karse, remoulade, ristede løg og peberrod. Og så til sidst selvfølgelig risalamande.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal sætte på julefrokostbordet, er en klassisk menu altid et sikkert hit. Her vil ingen blive skuffede, og når dine gæster kaster sig over de velkendte juleretter, vil de nyde de velkendte smage, uanset om du selv har stået i køkkenet, eller du har bestilt maden udefra.
Det moderne alternativ
Hvis du vil byde dine gæster på en alternativ julefrokost, kan du vælge at servere en moderne frokost. Herunder finder du forskellige bud på, hvad det eksempelvis kan være.
Typisk vil udgangspunktet være den klassiske menu, hvor retterne dog har et tvist. Du kan f.eks. lave sild i en krydderurtedressing, tilføje nye krydderier og smage til den klassiske rødkål – f.eks. ingefær eller peberrod. Eller du kan servere en estragonmayonnaise til æggene. Eller hvad med confiterede andelår i stedet for den klassiske, stegte and og en risalamandekage til dessert?
Juletapas
En tredje mulighed er, at du serverer juletapas. Den består af flere mindre retter. Det er en oplagt mulighed, hvis du vil have mange retter på bordet og ønsker at alle kan smage lidt af det hele. Her kan du f.eks. servere fisk arrangeret på små trekantede stykker af brød. Du kan også anrette i små skåle, så gæsterne kan smage på æbleflæsk, marineret sild, pølse, tunmousse og meget mere, uden at gæsterne spiser sig alt for mæt.
Vær i god tid
Hvis du vælger muligheden med at bestille din julefrokost online og enten at få bragt ud eller hente selv, så gør dig selv den tjeneste at bestille i god tid.
I hvert fald hvis du bor i en af storbyerne, som København, Århus, Aalborg og Odense, hvor det at bestille julefrokosten i stedet for at lave selv er blevet utroligt populært.
Der er dog ikke længere nogen grund til at være hurtigt ude, da du med denne mulighed kan bestille den store julefrokost, du kan dække op til i eget hjem.
Skal du bestille eller lave selv?
Du går måske og overvejer lidt frem og tilbage, om du skal bestille eller lave din julefrokost selv i år. Og der er fordele og ulemper ved begge dele.
Det er billigere at lave selv end at købe ude i byen. Til gengæld tager det væsentlig længere tid at stå med det hele selv. Og selvom noget kan laves i forvejen, er der retter, som enten skal laves, varmes eller anrettes i sidste øjeblik. Du kan selvfølgelig lave julefrokosten som sammenskudsgilde, så sparer du både tid og penge.
Endelig har du, når du bestiller online, mulighed for at klage, hvis der mangler noget, eller hvis der er noget, der ikke er som det skal være.